Aksel Nørgaards Fond stiftet formelt

Aksel Nørgaard var ikke kun et af områdets rigeste mennesker; han var også et af de mest rundhåndede. En nystiftet fond, anført af Aksels samlever Evy Tångberg Christensen, har planen på plads for at videreføre det godgørende arbejde.

23. august 2025

Af Palle Hyldahl Brændsgaard, Dagbladet Holstebro

På kontoret for den nystiftede Aksel Nørgaards Fond har Evy Tångberg Christensen placeret to genstande, der fortæller hele historien.

Hun er den daglige direktør i fonden og var Aksel Nørgaards mangeårige samlever indtil hans død i 2024. Det er nu hendes fornemste opgave at sikre, at Aksels ånd lever videre i fondens arbejde.

Og han er på alle måder stadig med hende - for eksempel på den ene genstand; et portræt, hvor Aksel sidder rank og stolt på Stubberkloster. Det er et billede, som Evy selv har taget, og det står på bordet ved hendes side.

- Det er sådan, jeg ser og husker ham. En livs- og handlekraftig herre, der til tider var svær at holde trit med, for der var fuld fart på Aksel, siger hun.

Billedet var også med hende den dag, hun skrev under på stiftelsesdokumentet.

At hun i dag sidder i direktørstolen skyldes netop Aksels handlekraft, fart og mod, for det gav ham succes i sine virksomheder og betød, at han var en bemidlet mand, der også i sin egen levetid uselvisk og gladeligt nød at dele ud af sin rigdom og hjælpe andre. Det fik kulturen, kræftforskningen og senest Sygehusgrunden blandt andre at føle. Nu skal hans værdier og visioner leve videre via den nye fond til gavn for blandt andet den by og det område, han holdt så meget af.

Øjet

Den anden vigtige genstand, som også har fået plads på Evys skrivebord, er en figur. Den kunne ligne noget merchandise fra en Ternet Ninja-film, og forbindelsen holder da også så langt, at genstanden, der forestiller et rundt, målrettet ansigt indhyllet i det, der kunne ligne en rød styrthjelm, stammer fra Japan.

Aksel Nørgaard tog den med sig hjem fra en af sine mange rejser til Solens Rige. Figuren kom uden øjne. Nu har den to. Det venstre er en tydelig rund pupil.

- Men bemærk det højre øje, påpeger Aksels mangeårige revisor og nu økonomidirektør og bestyrelsesmedlem i fonden, Ole Lauritsen Uhrbrand.

Det højre øje er - et øje - men ikke tegnet så sirligt rundt som det andet.

Japanerne siger om øjnene, at det venstre skal man male, når man har sat sig et mål, og det andet, når selvsamme mål er opnået. Og Aksel Nørgaard havde et mål: At sælge sit livsværk gennem 40 år, Nordvestjysk Galvanisering (i dag Zinkpower). Det lykkedes i 2020.

Ole Lauritsen Uhrbrand var til stede den dag i firmaets kantine, hvor ejeren kunne fortælle om salget.

- Jeg husker, at Aksel var noget rørt den dag. Det ses også på netop det højre øje, at det er tegnet med en rystet hånd - noget som Aksel ellers ikke var kendt for, forklarer han.

Besøget

Det hænder - ganske ofte faktisk - at der bankes på Evy og nu afdøde Aksels hoveddør.

Udenfor kan hvem som helst stå, men deres ærinde er altid det samme: De ønsker en hjælpende hånd.

Her kunne man tro, at en arrogance kunne sætte ind, og man ville næsten have forståelse for det. For Aksel Nørgaard var godt nok en "simpel" tømrer, men han skulle blive virksomhedsejer og meget andet på vej til en status som et af Vestjyllands rigeste mennesker. Og så kunne en tilfældig person have den frækhed at troppe op på privatadressen for at bede om håndører.

Spild af hans og Evys tid? Overhovedet ikke. Irriterende så i det mindste? Nej.

- Det er lidt hyggeligt. Vi er vant til, at folk kommer, og Aksel tog altid hjerteligt imod dem og bød dem på stort og småt indenfor. Jeg har det på samme måde, og samtidig er det en god måde at se et projekt an på, siger 67-årige Evy Tångberg Christensen.

Derfor var der heller ingen tvivl om, at det godgørende arbejde skulle føres videre i en fond, og at det skulle gøres af Evy.

- Det var meget vigtigt for ham, at hans værdier, vision og DNA blev ført videre. Han var glad og tryg ved, at det blev mig, for han vidste, at jeg forstod, hvad netop han stod for, siger Evy.

- Jeg har det rigtigt fint med at skulle overtage, ellers havde jeg sagt til Aksel, at han skulle forsøge at finde en anden løsning. Men jeg har altid følt mig som en del af arbejdet, fordi jeg i så mange år har været med på sidelinjen. Jeg har kendskabet, energien og interessen for det.

Bevaringen

Fonden er flyttet ind på Sygehusgrunden, og her vil man nu i det fremadrettede arbejde med blandt andet sponsorater og donationer forsøge at være så tro som muligt overfor den kurs, som Aksel satte og dermed sikkert også, lyder det, fortsat støtte mange af de projekter, som også Aksel støttede i sin levetid: Musikteatret, Klassiske dage, Kulturperlen med flere.

- Hele kræftområdet er også et område, som vi i fonden kommer til at interessere os for. Til en start fortsætter vi sikkert samarbejde med Team Rynkeby, og så ser vi nok på, om vi kan danne en ny form for partnerskaber med og mellem stærke aktører i byen og Vestjylland, siger Evy.

Som udgangspunkt vil bestyrelsen mødes fire-fem gange årligt for at beslutte, hvad man vil donere til, og hensigten er, at en fornuftig og solid investeringsstrategi skal sikre, at "hovedstolen" bevares, og fonden dermed bliver en "evergreen" til gode for andre, og for at bevare mindet om et usædvanligt og generøst menneske.

- At uddele midler til gode projekter med dedikerede mennesker, der brænder for at gøre en forskel ... kan man næsten få et bedre job, spørger Evy, og fra billedrammen kigger Aksel med. Hans svar giver sig selv: Nej, der findes intet bedre job.

Læs artiklen her.